Kongens By

- en historisk krimi om Chr. IV og Nakskov

ISBN: 9788792609014

Morfeus Forlag 2016

 

Den 24. februar 1628 rejser kong Chr. IV til Nakskov. Han bliver der i 21 dage. På det tidspunkt er Nakskov den 7. største by i det danske storrige, og Chr. IV har planer om at gøre byen endnu større. Han har sendt bud efter 1000 bønder, der med skovle og spader skal bygge en fæstning rundt om byen. Chr. IV håber, at det vil stabilisere det krigsplagede Nordeuropa, og i stedet få handlen og velfærden til at blomstre. Tingene går dog ikke helt som planlagt, hverken for kongen eller Nakskovs borgere.

 

I denne historiske ramme har forfatter og journalist Søren Marquardt Frederiksen placeret en brutal krimiintrige. Intrigen sætter lys på en af Nakskovs storhedstider og giver samtidig et indblik i, hvordan hverdagslivet foldede sig ud i en stor dansk købstad under Chr. IV.

Historiske personer

Romanen bygger på de historiske personer, der faktisk levede i Nakskov, mens Chr. IV var i byen. Takket være Anders Perlestikker, der var præst i Nakskov kirke fra 1617 til 1629, har vi i dag et detaljeret kildehistorisk materiale om Nakskovs borgere i den periode. Præsten førte nemlig et omfattende regnskab med hver eneste borger i Nakskov; hvor de boede, hvornår de flyttede, og hvad de betalte præsten for dåb, begravelse, vielse, syndsforladelse osv. 

 

Fra Perlestikkerens regnskabsbog ved vi blandt andet, at Nakskovs byfoged, Povel Madsen, måtte stå i åbenbar skrifte foran hele kirkens menighed, fordi han havde gjort sin tjenestepige gravid.

 

Søren Marquardt Frederiksen har desuden foretaget en omfattende research for at kunne føre læseren ind i centrale emner i 1600-tallets hverdag; såsom religion, bystyre, sygdomsbekæmpelse, bøddelvæsen, fattigdom, madlavning, prostitution, ølbrygning m.m.

Kongens By

kr 250,00Price
Farve
  • Kongens By

    - en historisk krimi om Chr. IV og Nakskov

    ISBN: 9788792609014

    295 sider.

    Morfeus Forlag 2016

FOLLOW ME

  • Facebook Social Icon
  • Twitter Social Icon
  • YouTube Social  Icon

© 2023 by Samanta Jonse. Proudly created with Wix.com