Hvorfor bruge sin stemme?
Om fordele ved at skrive indlæg til aviser og internet
Debatindlæg og læserbreve er vigtige for aviser og medier på internettet. Det er her, læserne kan få styrket deres identitet og finde ud af, hvad de skal mene om aktuelle begivenheder. Det er her, avisen går i dialog med læserne og finder ud af, hvad læserne ønsker af deres avis. Det er her, læserne kan få luft for deres harme og utilfredshed. Og det er her, en vigtig del af demokratiet udfolder sig. Læserbreve og debatindlæg i aviser og debatfora på nettet er almindelige menneskers talerstol.
Avisens redaktører lytter til læserbrevene og laver journalistik om de emner, der interesserer læserne. Politikere og beslutningstagere lytter til læserbrevene og de emner, journalisterne tager op. Hvis et læserbrev får medvind og bliver et stort debatemne, kan politikerne finde på at følge læserbrevets forslag.
Et godt eksempel
Det er et læserbrev fra Politikens debatsider et godt eksempel på. En faglærer fra en teknisk skole skrev et læserbrev, hvor han undrede sig over, at han skulle sige farvel til sin offentlige arbejdsplads – ene og alene fordi han fyldte 70 år. Han kunne lide sit arbejde, skolen havde brug for ham og eleverne var glade for den erfarne lærer. Men reglerne for offentligt ansatte var entydige: Når du fylder 70 år, må du ikke længere arbejde.
Politikens journalister tog sagen op og spurgte de ansvarlige politikere, hvordan den regel passede i en tid, hvor der var mangel på arbejdskraft, og folk gik for tidligt på efterløn. Det der skete derefter, var enhver læserbrevsskribents drøm: Regeringen fremsatte og vedtog et lovforslag, der ophævede 70-års alderen som grænsen for offentligt ansatte.
Den 70-årige faglærer havde med sit læserbrev formuleret et arbejdsvilkår, der var urimeligt og uhensigtsmæssigt, men det var først med læserbrevet, at de ansvarlige politikere blev opmærksomme på problemet. Indtil da havde problemet fået lov til at leve sit eget liv – til gene for dem, reglen berørte.
Eksemplet viser, at der findes problemer (store og små), der lever et skyggeliv, og at de ofte først bliver løst, når de kommer i mediernes søgelys. Det er en af grundene til, at du skal skrive læserbreve: For at sætte lys på oversete problemer og for at påvirke de sager, der er vigtige for dig.
I det følgende kan du læse ti gode grunde til at deltage i debatter i aviser og på internettet.
10 gode grunde til at skrive læserbreve og debatindlæg
Sæt ord på det andre tænker
1. Du kan sætte ord på dét andre, går rundt og tænker, men måske ikke helt kan formulere. Når vi hører om aktuelle begivenheder, eller ser noget i fjernsynet, stopper vi indimellem op et øjeblik og tænker. Men det er ikke altid, vi ved, hvad vi skal mene om det, vi hører og ser. Er det godt, at danske soldater skal i krig i et andet land? Skal vi tillade aktiv dødshjælp? Er det i orden, at unge drikker så ofte, som de gør? Det er bl.a. derfor, vi følger debatter i aviser og på internettet: For at få afklaret, hvad vi skal mene om aktuelle sager og tendenser. Når du skriver et godt læserbrev, er du med til at formulere folks tanker. Du kan spidde og fastholde negative tendenser, der måske ellers vokser ubemærket videre og bliver en del af vores liv.
Indret verden med ord
2. Du får indflydelse på, hvordan vi forstår og indretter vores verden. Vores forståelse af verden er påvirket af ord. Det er et ’sabbatår’ et godt eksempel på. Hvad skal vi kalde det år, hvor studerende rejser rundt i verden, inden de begynder på studierne? Er det et ’fjumreår’, hvor man rejser lidt frem og tilbage? Eller er det et ’dannelsesår’, hvor man rejser rundt og møder nye mennesker og oplever andre måder at leve på – inden man selv beslutter sig for, hvilket liv man vil leve? Det er nok lettest at overbevise sine forældre om at man skal ud og rejse, hvis man kalder det et ’dannelsesår’. Der er også stor forskel på, om kritik bliver kaldt ’brok’, ’klagesang’ eller ’kritik’. På samme måde er der en lang række emner, hvor det ikke er entydigt, hvordan man skal forstå en sag. Du kan med de rette ord påvirke den måde, vi forstår verden på. Dermed kan du også påvirke de valg, vi træffer.
Påvirk journalisterne
3. Du kan påvirke de emner, journalisterne skriver om. Journalister føler nogle gange, at de skriver i blinde, uden fornemmelse for, hvad læserne interesserer sig for, og om de overhovedet læser deres artikler. Derfor er debatsiderne vigtige for journalisterne. Læserbreve er som seismografer, der viser, hvad der rører sig blandt læserne. De giver journalisterne en fornemmelse af, hvad læserne interesserer sig for, og det er ofte her, journalisterne får ideer til artikler. Det sker tit, at journalister tager de sager op, som læserbrevene handler om. Det hænger sammen med, at journalister sjældent lever ude i marken blandt deres kilder. De sidder bag skrivebordene og taster – uden direkte kontakt til den virkelighed, de skriver om. Derfor er de meget interesserede i indspark og oplevelser fra læserne. Det giver dem indblik i, hvad der rører sig omme på den anden side af skærmen.
Påvirk politikerne
4. Kan du påvirke journalisternes artikler, kan du også påvirke politikernes beslutninger. Moderne politik er i høj grad påvirket af mediebilledet. Politikerne orienterer sig i medierne og indretter deres politik efter stemninger i pressen. Dels fordi de er bange for at få en folkestemning imod sig, dels fordi de ofte først får øje på problemerne gennem læserbreve og debatindlæg. Det er den 70-årige faglærer et godt eksempel på.
Brug din demokratiske stemme
5. Når du skriver læserbreve, bruger du din demokratiske stemme. I et demokrati har man ret til at blande sig og sige sin mening. Nogle vil endda sige, at vi har en pligt til at blande os. Hvis vi ikke bruger vores stemmer og siger, hvad vi mener, dør demokratiet. Demokratiet lever af vores meningers mod. At nogle tør stille sig op mod magtfulde stemmer og sige dem imod. Demokrati lever også af uenigheder. At vi kan danne vores personlige holdninger ved at lytte til stemmer, der er uenige. Når du skriver læserbreve, skaber du en demokratisk dialog. Du opfordrer til personlig stillingtagen.
Skab fællesskab
6. Dine indlæg i aviser og blogfora skaber et rum for fællesskab. Vi er sociale væsner, der har brug for et fællesskab, hvor vi kan tale om de samme ting. Men med internettet og de mange tv-kanaler er det sjældent, at vi ser og oplever de samme ting. Derfor spiller læserbreve og debatindlæg en vigtig socialterapeutisk rolle: Det er ofte her, vi finder et fællesskab, der sætter rammerne for de ting, vi synes, er vigtige at tale om. Fællesskabet giver læserne mulighed for at indgå i en dialog med hinanden. Det er blandt andet derfor, blogfora på internettet er blevet så populære. Her kan brugerne indgå i en direkte dialog med hinanden og diskutere de emner, der optager dem.
Påvirk læsernes identitet
7. Når du skriver læserbreve, giver du læserne mulighed for at styrke deres identitet. Når vi vælger en avis, eller et debatforum på nettet, er det ofte, fordi avisen bekræfter vores identitet. Når vi vælger en bestemt avis, er det, fordi vi vil høre, at vores forestillinger og værdier er rigtige. Holder man Politiken, er det, fordi man vil høre, at økologi er vigtigt, og Dansk Folkeparti er noget skidt. Læser man Kristeligt Dagblad, vil man høre, at religiøse værdier er vigtige. At gud findes. De holdninger bliver afspejlet på debatsiderne. Det er her, læserne får bekræftet, at deres grundværdier er rigtige. Derfor skal du i starten af et læserbrev først bekræfte læsernes holdninger. Du skal vise, at du deler deres grundværdier. Senere kan du vende deres ideer på hovedet.
Underhold læserne
8. Når du skriver læserbreve og debatindlæg, bidrager du måske også til avisens underholdningsværdi. Når læserne har arbejdet sig gennem dagens nyhedsartikler, er deres hoveder ofte tunge af de mange informationer, og så har de brug for lidt afslapning og underholdning. Her kommer fx satiriske tegninger, kryds og tværs og debatsiderne ind. På debatsiderne forventer læserne at få afklaret og bekræftet deres holdninger, men de forventer også at blive underholdt af dagens indlæg. Derfor må du gerne spille på humor i dine læserbreve. Det kan fx være en rammende bemærkning eller en levende beskrivelse af noget morsomt. Det gælder også blogindlæg på internettet, hvor skribenterne ofte forankrer deres synspunkter i levende og humoristiske historier fra hverdagen.
Bliv talende
9. Når du skriver læserbreve, går du fra at være et mumlende til et talende væsen. De fleste af os har en tilbøjelighed til at gå mumlende rundt. Vi giver vores besyv med her og der i halvkvadede vendinger. Men hvad mener vi egentlig om tidens vigtige debatemner? Det er ikke altid, vi får formuleret det. Og når vi taler med andre og siger, hvad vi mener, siger vi ofte det samme som dem, vi taler med. Vi er sociale væsner og vil helst være enige med dem, vi er sammen med. Derfor er det sjældent, at vi i det daglige formulerer selvstændige tanker og holdninger. Men det gør vi, når vi sætter os ned foran en blank skærm (eller papir) – så tænker vi over, hvad vi egentlig mener, og danner en personlig mening. Det er bl.a. i genrer som læserbrevet, at vi finder os selv som selvstændige individer. I læserbrevet bliver vi talende væsner. Vi får luft for vores vrede og begejstring. Vi får en personlig og selvstændig stemme.
Se dit navn på tryk
10. Du ser dit eget navn på tryk. Man skal ikke forklejne glæden ved at se sit navn på tryk oven over et velskrevet indlæg. Selv garvede debattører, der har skrevet hundredvis af indlæg, finder en glæde i at slå op i avisen og se deres eget navn stå med sværtede bogstaver. Man føler, man er noget, når man får trykt et læserbrev. Man bliver en stemme, folk lytter til. Man bliver beundret for sine meningers mod. Måske får man indflydelse på nogle ting. Måske møder man endda taknemmelighed over, at man har slået hovedet på sømmet og sagt nogle rigtige ord. Det er den slags tanker, der farer gennem hovedet på en, når man ser sit navn i avisen. Man bliver glad.
Tag magten fra de professionelle meningsmagere
Der er altså mange gode grunde til at skrive læserbreve og debatindlæg. Men der er en vigtig grund mere: Debatredaktører tørster efter såkaldt ’almindelige’ menneskers meninger. Sagen er nemlig den, at avisernes debatsider i høj grad er styret af en velskrivende og professionel elite. Stærke virksomheder, organisationer, foreninger og politiske partier forsøger jævnligt at kuppe avisernes debatsider. Det gør de for at sætte en dagsorden og få indflydelse på beslutninger og udformninger af love.
Politikere har sjældent tid til at skrive om alle de sager, de forventes at blande sig i. Derfor har mange politiske partier ansat kommunikationsmedarbejdere, der sidder og skriver politikerens debatindlæg. Indlæggene bliver sendt til aviserne i politikernes navn, og ofte uden at politikeren har læst det på forhånd.
Organisationer og foreninger har også ansat kommunikationsfolk til at skrive læserbreve og debatindlæg. De bliver sendt rundt til foreningens medlemmer, der opfordres til at sende dem ind til aviserne, så det ser ud, som om der er mange, der har den samme holdning.
Avisernes debatredaktører ved godt, at de bliver udsat for kupforsøg. De ønsker ikke, at det kun er professionelle meningsmagere, der definerer moral, normer og virkelighed. De vil gerne begrænse de professionelle debattørers adgang, så det i stedet bliver læsernes forum. Men deres dilemma er, at de skal vælge debatindlæggene ud fra nogle journalistiske kriterier: Der er skrappe krav til længden, sproget skal være klart og læserbrevene skal helst kommentere noget aktuelt, så skribenten skal kunne reagere hurtigt.
Svært at leve op til de formelle krav
De krav har ikke-professionelle skribenter svært ved at indfri. Derfor er debatredaktøren ofte nødt til at vælge indlæg fra de professionelle kommunikationsfolk. De kan indfri de formelle krav og ved, hvordan man tilpasser sine synspunkter til avisen.
Den professionalisering af den offentlige debat betyder, at almindelige mennesker har svært ved at få optaget deres debatindlæg. Når de har brugt et par dage til at tænke og skrive et læserbrev, er teksten måske for lang, argumentationen uklar, og måske er der i mellemtiden kommet en ny dagsorden i aviserne, så synspunktet ikke længere er aktuelt.
Derfor er der fra mediernes side stor interesse for, at menige borgere bliver klædt på til at deltage i den offentlige debat. Det hjælper denne bog med. Den klæder dig på, så du kan blande dig med de professionelle meningsmagere. Den viser dig, hvordan du får let ved at skrive læserbreve, og den lærer dig det journalistiske og retoriske håndværk, du skal bruge, når du vil have, at læserne skal høre din stemme.
Du har nemlig en fordel, som de professionelle kommunikationsfolk ikke har. Hvor de er tekniske og abstrakte, kan du være personlig, skarp og underholdende. Man kan kende de professionelle indlæg på, at de ofte er upersonlige, kedelige og forudsigelige. Du kan derimod skrive med en personlig indlevelse, som kommunikationsmedarbejderen og embedsmanden ikke har.
Det giver dine læserbreve og debatindlæg en levende og dynamisk kvalitet, som den offentlige debat ikke kan leve uden.
Sådan bruger du bogen
At skrive læserbreve og debatindlæg (til aviser og debatfora på nettet) er et håndværk, hvor du skal bruge journalistiske og retoriske redskaber og virkemidler. Du lærer håndværket, mens du læser denne bog. Når man skal lære et håndværk, er det ikke nok at læse om det. Man skal også prøve sig frem. Derfor finder du i hvert kapitel en række gode råd og konkrete øvelser. De lærer dig at gå fra teori til praksis, så du bliver god til håndværket.
Under læsning af bogen lærer du at tilpasse dine budskaber til læserne. Du lærer, hvordan du får en ubesværet og kreativ skriveproces, så du skaber mange gode ideer, når du skriver. Du får redskaber til, hvordan du argumenterer godt, så du overbeviser dine læsere. Der er kapitler om, hvordan du bygger dine tekster op og skriver fængende begyndelser. Og du lærer, hvordan du får et klart, levende og overbevisende sprog.
Du kan bruge bogens redskaber, uanset om du skriver til aviser eller internettet.
Næste kapitel
Nu har du fået forskellige argumenter for, hvorfor din stemme er vigtig. Men hvorfor vil du egentlig skrive læserbreve og debatindlæg? Hvad vil du opnå med dine indlæg? Og hvad kan du opnå? Det kan du læse om i næste kapitel, der afklarer dine motiver og muligheder for at gå ind i en debat.